Zoneterapi bruges ofte ved hovedpine, muskel- og ledsmerter

Hovedpine

Hovedpine er et velkendt fænomen for de fleste, og for nogle bliver den nærmest en fast følgesvend: Måske har du (næsten) kronisk hovedpine, eller du ved, at bestemte situationer kan udløse den.

I begge tilfælde er der hjælp at hente, idet zoneterapi giver mulighed for at fjerne roden til hovedpinen, så du kan sige farvel til symptombehandling og smerter og goddag til mere frihed og livsglæde. 

Forskellige typer af hovedpine

Hovedpinen kan sidde mange steder og dermed også føles forskelligt og være meget forskellig i styrke. Er det en dundrende hovedpine, der er centreret i tindingerne? Sidder den lige bag øjnene? Eller måske i baghovedet? Er det migræne, der gør dig følsom overfor lyde og/eller lys? Eller er det den slags hovedpine, som starter i nakke og skuldre og arbejder sig op til en gedigen hovedpine?

Migræne

En migræne sidder oftest i den ene side af hovedet og opleves som en pulserende smerte, der kan vare fra få timer til 3 døgn. Mange oplever kvalme og opkast i forbindelse med migræne, ligesom man ofte er følsom overfor lys og/eller lyd under et migræneanfald. Desuden oplever ca. hver tredje et forvarsel til migrænen i form af aura. Aura er oftest synsforstyrrelser, der opstår i løbet af få minutter, varer under en time, og altså ofte afløses af et migræneanfald. 

Der er ikke mange behandlingsmuligheder rettet mod migræne indenfor vestlig medicin. Mange oplever, at den eneste “kur” mod migrænen er hvile i et mørkt og roligt rum. Der er imidlertid stadig flere, der får øjnene op for, at alternativ behandling, f.eks. zoneterapi, kan lindre migrænen. 

Zoneterapi mod hovedpine og migræne

Indenfor Traditionel Kinesisk Medicin betragtes migræne og andre former for hovedpine som en ubalance, som kan have forskellige årsager. Som zoneterapeut er jeg uddannet til at se på helheden og ofte får man et hint om årsagen ved at se på, hvor hovedpinen sidder.

Derudover er et af mine vigtigste redskaber som zoneterapeut en grundig samtale inden behandlingen. Under samtalen kommer vi omkring dine symptomer og historik, så jeg kan lave en behandlingsplan. Behandlingen går i al sin enkelhed ud på at genskabe den balance, kroppen har mistet. Derved oplever mange, at symptomerne lindres og hyppigheden af anfald aftager i takt med antallet af behandlinger. 

 

Forskellige typer hovedpine kræver forskellig behandling

Lider du af spændingshovedpine, kan denne enten kan være fysisk eller psykisk betinget. Her kan zoneterapi hjælpe med til at afspænde nakke og skuldre, så du slapper bedre af – både under behandlingen og i hverdagen. Med auriculoterapi (øreakupunktur) kan jeg desuden understøtte afspændingen. 

Hvis din udfordring er migræne, kan forløbet være lidt mere kompliceret. I løbet af et behandlingsforløb vil mange dog opleve at få færre anfald og/eller at anfaldene aftager i styrke, eller at det lykkes at blive migrænen helt kvit. 

Hvis hovedpinen skyldes piskesmæld eller lignende, har jeg også gode erfaringer med at hjælpe. 

Jeg er uddannet både zoneterapeut og auriculoterapeut og har derfor de bedste og mest brugte redskaber indenfor alternativ behandling til at hjælpe dig af med din hovedpine. 

Er du i tvivl, om zoneterapi kan hjælpe på din hovedpine, er du altid velkommen til at kontakte mig.

Hvordan kan du forebygge hovedpine?

Nogle gange er hovedpinen forårsaget af ting, som du selv kan ændre på:

Måske sidder du forkert, når du arbejder, så spændinger i nakke og skuldre sætter sig som hovedpine? Prøv at stå op ved skrivebordet som afveksling, og husk at holde pauser, hvor du kan få rørt dig. Spændingshovedpine kan også opstå, hvis du er stresset eller psykisk anspændt. Hvis du mener, dét er forklaringen, bør du også overveje, hvad du kan ændre for at få mere balance.

Du kan også få ondt i hovedet, hvis du har fået for lidt frisk luft; det kan i så fald kureres med en frisk travetur. 

Mange kvinder oplever hovedpine på et bestemt tidspunkt i løbet af cyklus. I så fald kan hovedpinen være relateret til hormonelle ubalancer.

Drikker du tilstrækkeligt med vand (gerne 2 liter dagligt), så kroppen kan komme af med affaldsstofferne? Ellers kan det også resultere i hovedpine. Vand er i det hele taget essentielt for mange af kroppens funktioner, så du gør dig selv en stor tjeneste ved at sørge for at drikke nok!

Lider du af voldsom og/eller længerevarende hovedpine, som ikke kan forklares med ovenstående, bør du altid søge læge!

Vidste du, at Sygeforsikringen “danmark” giver tilskud til zoneterapi, hvis der er stillet en lægelig diagnose?
Det kan derfor være en god idé at konsultere din læge inden besøg hos mig.
Læs mere om tilskud fra Sygeforsikringen “danmark”.

 

Er du i tvivl, om zoneterapi er noget for dig, er du altid velkommen til at ringe og få en uforpligtende samtale.